Alle patienter som behandles med fast medicin mod kroniske tilstande tilrådes årskontrol 1 gang årligt hos læge eller sygeplejerske. Oftest vil årskontrollen forløbe som 2 besøg, herunder forprøver og opfølgningskonsultation. Her vil behandling og resultater blive gennemgået og plan for det følgende år blive bestemt, samt relevante recepter udstedt til næste årskontrol. Inden du forlader klinikken bedes du bestille tid til næste årskontrol.
Det vil i mange tilfælde være muligt at lave en samlet årskontrol for flere kroniske lidelser. I andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt og nødvendigt at opsplitte lidelser i separate kontroller. Årskontrollen vil typisk placeres i fødselsmåneden.
Tilstande som eksempelvis kræver årskontrol:
- Sukkersyge
- Blodtryk
- Kolesterol
- Hjertesvigt
- KOL
- Astma
- Stofskifteforstyrrelse
- Knogleskørhed
- Depression
- Angst
- ADHD
- Kroniske smertetilstande
- Overgangsalder med hormonbehandling
- P-pillebehandling
- Vanedannende medicin (generelt)